You are here

Åben skole portaler

Se hvad andre kommuner har udarbejdet af portaler, måske der er inspiration at hente...

Der findes efterhånden et utal af portaler, nogle udarbejdet lokalt andre ud fra en færdig fælles skabelon som 'Skolen i virkeligheden'.
Nedenfor ses eksempler på forskellige kommuners måde at synliggøre, hvad der er af muligheder indenfor 'den åbne skole'

FORSKELLIGE PORTALER

  • SKOLEN I VIRKELIGHEDEN

    En række kommuner rundt om i landet har valgt at købe denne løsning.

    Se filmen om tankerne bag siden og besøg siden her

  • KØBENHAVN

    København bugner af fremragende tilbud indenfor eksterne læringsmiljøer

    - Og de skal da benyttes! I Københavns Kommune arbejder vi for, at interaktion mellem skole og det omkringliggende samfund bliver en naturlig del af en moderne skoles DNA. Derfor har vi på denne portal samlet hundredevis af eksterne læringsforløb, som de københavnske folkeskoler gratis kan benytte sig af, men måske kan disse inspirere selvom ikke alle er gratis.

    Se mere på portalen her

  • ALBERTSLUND

    I Albertslund har de opbygget en kompentencebank ud fra samme model som vi bruger.
    Da det er vores nabokommune er der sikkert mange af tilbuddene som kunne være interessante for vores skoler. Så hvis du har lyst til at bruge nogle af de muligheder som der er, så kontakt endelig de lokale steder

    Se mere på portalen her

  • SKIVE

    SkiveDNA er en dynamisk størrelse. Skoleafdelingen i Skive kommune frikøber i ny og næ lærere fra deres jobs til at udarbejde eksemplariske læringsforløb koblet op på lokale samarbejdspartnere. Skoleafdelingen ønsker, at ”Os”/SkiveDNA er alle lærere i Skive Kommune. Tanken er dels, at man som lærer kan bidrage til at holde siden up to date med nye læringsforløb ved at indsende noget af al den gode undervisning, man som lærer har udarbejdet og samlet. Og dels efter behov at frikøbe nogle lærere til at kunne fordybe sig og tage kontakt til flere potentielle samarbejdspartnere, dække alle lokalområder og dække alle fag.

    Se mere på portalen her
     

Sidst opdateret 21.06.2016